Social- og Boligstyrelsen har lyttet til branchen, og det betyder, at der nu er lidt mindre papirarbejde i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger i andelsboligforeninger..
Disse to regler trådte i kraft den 1. juli 2025:
Bilag 4 udgår: Vi skal ikke længere udfylde og fremlægge det årlige Bilag 4 til jeres generalforsamling, som ofte var en gentagelse af nøgletalsoplysninger i årsrapporten.
Nøgleoplysning ‘P’ fjernes: Det er den oplysning, der omhandlede ‘friværdi’, som i mange tilfælde gav et misvisende billede og skabte forvirring i forbindelse med salg, da beregningen tog udgangspunkt i den regnskabsmæssige værdi og ikke ejendommens aktuelle handelsværdi.
Formålet med disse forenklinger er at lette arbejdet for andelsboligforeninger og skabe større overblik for foreningens medlemmer. Og selvom det for nogle måske virker som små ændringer, så er det et skridt i den rigtige retning.