BLIVER DU RAMT AF EN STOR, ÅRLIG HUSLEJESTIGNING PGA. INFLATIONEN?
I øjeblikket skriver vi danmarkshistorie med en inflation, der har nået sit hidtidige højeste niveau siden 1983.
De stigende priser har påvirket vores privatøkonomi siden årsskiftet, og nu kan inflationen betyde en stor, årlig huslejestigning for mange danskere.
STIGENDE INFLATION I DANMARK 2022
8,2 procent var inflationen steget på blot et år tilbage i juni måned; Der er stigende inflation i Danmark i 2022, og det er noget, vi alle kan mærke.
Særligt fødevare- og energipriserne har fået et nøk op ad det seneste år, men det er langt fra det eneste, der er blevet dyrere.
Den hastigt stigende inflation står i skarp kontrast til de seneste års langsomt stigende priser. Normalt stiger inflationen 2 % om året, og med de 8,2 % har inflationen altså taget kvantespring i 2022.
HUSLEJESTIGNING I PROCENT
Når de generelle priser stiger, bliver det pludselig dyrere for en udlejer at drifte sin ejendom. Netop derfor er der i mange lejekontrakter indgået aftale om en årlig huslejestigning i procent, der svarer til udviklingen i nettoprisindekset (NPI).
Denne reguleringsmulighed har hjemmel i Lejelovens § 53, stk. 6, og den giver udlejer mulighed for at få hævet sine indtægter, når NPI’en stiger.
Er lejeforholdet omfattet af Boligreguleringsloven, kan udlejer øremærke dele af huslejen til den løbende drift, og det vil herefter kun være den del af huslejen, der reguleres årligt.
Der er mange regler at navigere i, når det kommer til det danske lejemarked, og derfor det er med at holde tungen lige i munden. Det første step er at tjekke din lejekontrakt, og herefter at undersøge, hvilke regler, der gælder for dit lejeforhold.
HVAD ER NETTOPRISINDEKSET (NPI)?
Nettoprisindekset (NPI) er et udtryk for den gennemsnitlige udvikling i nettopriser for de varer og ydelser, der indgår i den danske husholdning. Indekset tager afsæt i årlige data fra ca. 1.800 butikker og over 20.000 forskellige priser fra hele Danmark.
Nettoprisindekset anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter, herunder huslejekontrakter.
EKSEMPEL PÅ HUSLEJESTIGNING
Det er lejekontrakten, der sætter rammerne for, hvornår og hvordan huslejen reguleres. Herunder har vi indsat et eksempel på huslejestigning.
Hvis udlejer har hjemmel til at regulere din husleje efter NPI, vil der i kontrakten stå fra hvilket indeks den potentielle stigning skal regnes.
Eksempelvis kan udlejer have hjemmel til at lave huslejestigning på baggrund af nettoprisindekset fra juni 2021 til juni 2022 med virkning 1. januar 2023.
Med en stigning på 8,2 % fra juni 2021 til juni 2022, vil huslejen kunne stige med tilsvarende procentsats. Det betyder, at har du en årsleje på kr. 100.000, vil den stige med kr. 8.200 pr. år, svarende til små kr. 700 pr. måned.
Hvis udlejer tillige har mulighed for at regulere dit depositum og forudbetalte leje, vil det også ske efter ovenstående model – men kun, hvis der er hjemmel til det i lejekontrakten.
SKUMMER UDLEJER FLØDEN?
I øjeblikket er der stor mediebevågenhed over emnet, og nogen mener, at udlejerne skummer fløden. Og selvom huslejestigninger kan ramme lejerne rigtig hårdt, er der en mening med galskaben: En udlejer har nemlig ansvaret for at drifte sin ejendom, og den opgave berøres i høj grad af inflationen.
Når nettoprisen stiger, medfører det en tilsvarende stigning i udlejers udgifter, hvorfor mulige huslejestigninger er ganske nødvendige for ejendommens drift.
Når det koster flere penge at drifte ejendommen, er udlejer nødt til at øge sine indtægter, så udgifterne kan dækkes. Udlejerens regnestykke er egentlig simpelt nok.
Sammenhængen mellem huslejestigninger og stigende inflation, erklærer den juridiske direktør for vores brancheorganisation, EjendomDanmark, sig enig i, og hun peger på både lønninger, moderniseringsudgifter, vedligeholdelse og rengøring som eksempler på udgifter, der stiger for udlejerne i øjeblikket.
S INDKALDER TIL MØDE I UGE 33
Tal fra TV2 peger på, at mindst 180.000 danske lejere står overfor en potentiel huslejestigning som følge af inflationen.
I øjeblikket ser vi en inflation på himmelflugt, og fortsætter den opadgående kurve, får det økonomiske konsekvenser for mange danskere.
Flere partier arbejder i øjeblikket for at lave en handlingsplan for de store huslejestigninger, og Enhedslisten ønsker blandt andet at indføre et loft. Bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) har indkaldt SF og Enhedslisten til møde i uge 33.
DET ER UDGIFTSTUNGT AT BO I DANMARK
Som ejendomsadministratorer repræsenterer vi som oftest udlejer, og vores helt generelle indtryk er, at vi ser inflationens påvirkning på næsten samtlige af deres driftsparametre.
Det er ikke alene energi- og brændstofs-priser, der er steget markant, men også forsikringspræmier, serviceaftaler, byggematerialer, håndværkere og rådgivningen, der påvirker udlejerens økonomi.
Vi oplever desuden generelle prisstigninger for alle vores kunder – hvad end der er tale om andelsboligforeninger, ejerforeninger eller investeringsejendomme.
Mange kan allerede mærke det i privatøkonomien, og vi kan i Qvortrup se det i vores løbende budgetopfølgning for vores kunder: Alle priser stiger, og det er mere udgiftstungt at bo i Danmark, end det tidligere har været.
Det betyder også, at driftsindtægterne generelt kan stige det kommende år, og dette gælder således både for andelshavere, ejere og lejere.
Hvad møderne på Christiansborg fører til, venter vi spændt på. Vi glæder os til at se, om et eventuelt reguleringsloft kan få regnestykket til at gå op – og dette værende hos både lejere og udlejer.
Seneste nyheder
Den frivillige bestyrelse i andelsforeninger og ejerforeninger
Den frivillige bestyrelse i andelsboligforeninger og ejerforeninger styrer fællesskabets rytme, og den er hjertet i enhver boligforening. Ovenstående lyder som smuk poesi, men det er
Bestyrelsesgodtgørelse 2024
Nyt kalenderår – nye satser for bestyrelsesgodtgørelsen Vi er allerede godt inde i 2024, og traditionen tro betyder et nyt kalenderår også nye takster for
Højesteretsdom 2023: Skadehæftelse ved renovering
I 2023 faldt der afgørelse i en sag, der har rystet vores branche. Dommen vedrører et spørgsmål om skadeshæftelse i en sag om en andelshaver, der havde