Altanprojekt i foreninger

Altanprojekt i foreninger

De seneste år er der skudt altaner frem i det danske bybillede. Altaner er blevet en, nærmest, integreret del af enhver etageejendom, og som ejendomsadministratorer oplever vi, at flere og flere af vores kunder gennemfører et altanprojekt.

Vi har derfor spurgt vores CCO, Martin Skaarup, om opskriften på et vellykket altanprojekt ifølge ham. Læs med og bliv klogere i artiklen nedenfor.

Står I overfor et altanprojekt, så kontakt os endelig for vejledning om det kommende forløb.

1. Forberedelse er nøgleordet

I et altanprojekt er ”forberedelse” nøgleordet” indleder vores CCO Martin Skaarup og fortsætter: ”Det gælder vel egentlig de fleste ting, men særligt ved byggesager gælder, at ”godt begyndt er halvt fuldendt”.”

I enhver byggesag bør ejendommen kigge på sine rapporter, for at konstatere byggeriets helbred, og for at lokalisere, hvor ejendommen skal sætte ind, fortæller Martin Skaarup: “Hvis ejendommens tag er ved at kollapse, er det måske ikke opsætning af altaner, der skal have førsteprioritet. Sørg derfor altid for at have relevante og opdaterede rapporter – uanset hvilket projekt, der skal igangsættes.

Martin Skaarup pointerer desuden, at der er lidt vej fra tanke til handling, når det drejer sig om altaner: ”Hvis hele eller dele af foreningen ønsker altaner, er det også vigtigt at kigge på, hvordan den får det.”

 

Vedtægten sætter altanens rammer

”Det er foreningens vedtægt, der sætter rammerne for altanprojektet. Det skyldes, at altanerne fastmonteres på ejendommens klimaskærm, som er en del af den fælles ejendom. Og da et medlem ikke blot må foretage ændringer af fælles ejendom, skal altanprojektet vedtages af en generalforsamling.”

 

Generalforsamlingens godkendelse

”Generalforsamlingen skal ikke alene godkende projektet; Den skal også godkende projektets økonomi, den fremtidige vedligeholdelsesforpligtelse og øvrige vedtægtsbestemmelser eller ordensregler, der sætter rammerne for brugen af altanerne.”

Ifølge Martin Skaarup ligger der i ordene ”godt begyndt”, at i dét øjeblik hele eller dele af foreningen ønsker altaner, bør der tages kontakt til foreningens administrator, som kan hjælpe med at udarbejde det nødvendige beslutningsgrundlag, som muliggør projektet.

Det er netop i disse indledende forberedelser, at foreningen og administrator skal indgå et tæt samarbejde, så beslutningsgrundlaget er så stærkt som overhovedet muligt.

Når beslutningsgrundlaget er på plads, er altanernes fundament nemlig på mange måder støbt”, konkluderer han.

2. Skab overblik over finansieringsmuligheder

Martin Skaarups anden ingrediens til opskriften på et vellykket altanprojekt er at skabe overblik over dets finansieringsmuligheder.

Der findes flere forskellige modeller for, hvordan et altanprojekt kan finansieres. I valget er finansieringsmodel er det afgørende, hvilken foreningstype projektet laves i, og hvem der efterfølgende skal ”eje” altanen.

Martin Skaarup bemærker: ”I forberedelsesfasen er det vigtigt at tage stilling til, hvordan altanprojektet skal finansieres, og her er det nødvendigt at kigge på, om der er tale om en ejerforening eller en andelsboligforening.”

Ejerforeninger

”I ejerforeninger findes der groft sagt 2 løsningsmodeller: Enten finansieres altanerne gennem optagelse af et fælleslån, hvor hver altanhaver afdrager gennem et tillæg til fællesudgifterne, eller også betaler den enkelte ejer alle sine altanudgifter kontant”. I en ejerforening er det den enkelte ejer, der ejer sin altan, og den forbedring, som den udgør.

Andelsboligforeninger

I andelsboligforeninger er finansieringsmulighederne lidt anderledes, fortæller Martin Skaarup: ”I andelsboligforeninger er det, på lige fod som i ejerforeninger, muligt at optage lån til finansiering af projektet, ligesom den enkelte andelshaver selv kan finansiere altanens omkostninger. Dét der er afgørende, er hvem værdiforbedringen tilskrives – altså om altanerne er foreningens forbedring eller en individuel forbedring.”

Det er med at holde tungen lige i munden, når der skal drøftes og vælges finansieringsmodel. Ifølge Martin Skaarup er det netop i forberedelsesfasen, at foreningen, sammen med administrator, skal afsøge sine finansieringsmuligheder og vælge den, der passer bedst til foreningen og dens medlemmer:

Der er en kompleksitet over valget af finansieringsmuligheder. Netop derfor er det vigtigt, at foreningen får rådgivning om mulighederne – og hvad de enkelte betyder for foreningen og dens medlemmer, så den kan vælge den model, der passer bedst” understreger han.

 

3. Tilknyt professionelle rådgivere

Den sidste ingrediens, som administrationschef Martin Skaarup foreslår foreninger, der ønsker at igangsætte et altanprojekt, er at sørge for at alliere sig med professionelle rådgivere:

Når en forening ønsker at kaste sig ud i et altanprojekt, er det enormt vigtigt, at den tilknytter professionelle rådgivere, der kan bistå den på det juridiske, økonomiske, administrative og tekniske område”.

Byggeprojektets treenighed

Enhver forening bør i større byggeprojekter ikke alene alliere sig med en entreprenør, der kan udføre arbejderne, men også med en stærk teknisk rådgiver og en administrativ, økonomisk og juridisk rådgiver, der kan sikre projektet.

Vi kalder de 3 for byggeprojektets treenighed” siger Martin Skaarup og refererer til entreprenøren, den tekniske rådgiver og byggeadministratoren, mens han tilføjer: ”De er nemlig afgørende for, at projektet overhovedet udføres og at det i øvrigt udføres efter alle regler – både byggeteknisk, juridisk og administrativt.

 
Ansvar

Når foreningen allierer sig med stærke rådgivere, ansvarsfordeler den også byggeprojektets opgaver:

Der ligger en stor opgave hos bestyrelsen eller altanudvalget i forbindelse med altanprojektet, og det er vigtigt, at foreningen læner sig op ad professionelle, når det skal gennemføres. 

Det handler om at fordele ansvar efter kompetencer, og det er meget vigtigt, at et frivilligt organ ikke bliver pålagt et ansvar og opgaver, som bør tilfalde en byggeadministrator, advokat og/eller en teknisk rådgiver” bemærker Martin Skaarup.

I Qvortrup tilbyder vi byggeadministration til vores kunder, og byggeadministrationen bygger netop på at sikre foreningen på det juridiske, økonomiske og administrative punkt.

Martin Skaarup uddyber: ”Vores byggeadministrationen tager netop afsæt i at løfte ansvaret og opgaverne fra den frivillige bestyrelse eller et nedsat altanudvalg, som ellers skal bære og løse disse på vegne af foreningen. 

Vi oplever, at flere af foreningernes samarbejdspartnere faktisk sætter krav om, at foreningerne allierer sig med rådgivere i større projekter. Kravene kommer blandt andet fra banker og forsikringsselskaber, og de er fremsat for at passe på foreningen som den ikke-professionelle part”.

altanprojekt
A/B Bagerlauget fik i 2022 opsat altaner på deres ejendom i samarbejde med minaltan, Gaihede og Qvortrup

Endnu engang for Prins Knud

Der er mange ben i ethvert byggeprojekt, og altanprojekter adskiller sig ikke.

Med vores administrationschefs 3 ingredienser til et vellykket altanprojekt bliver foreningen klædt på til at indlede projektet. Vi har opsummeret dem herunder:

 

1. Forberedelse er nøgleordet

Der er lidt vej fra tanke til handling, når det drejer sig om altanprojekter. Indgå derfor et tæt samarbejde med administrator, så altanernes beslutningsfundament støbes så tidligt i processen som muligt.

2. Skab overblik over finansieringsmuligheder

Ved et tæt samarbejde med administrator skal foreningen tage stilling til, hvordan projektet skal finansieres, og hvem der efterfølgende skal eje altanerne.

3. Tilknyt professionelle rådgivere

Et altanprojekt kalder ikke alene på en entreprenør, der kan opsætte altanerne, men også rådgivere, der kan sikre, at projektet foregår korrekt. Prioritér derfor at vælge stærke, kompetente og professionelle rådgivere til projektet.

 

Nedsæt et stærkt udvalg

Foruden ovenstående anbefaler Martin Skaarup desuden, at der nedsættes et stærkt altanudvalg, der kan drive projektet på vegne af foreningen:

Det er en rigtig god idé at nedsætte et altanudvalg, der er primus motor på projektet på vegne af foreningen.

Altanudvalget skal altså repræsentere bygherre, og udvalget bliver det bindende led mellem projektets mange aktører.

Vi ved, at der ligger en stor opgave i denne post, men med professionelle entreprenører og rådgivere løftes ansvaret væk fra udvalget, som til gengæld repræsenterer hele foreningen og dens interesser i projektet.

 

Et eksempel fra virkeligheden

Vores kunde A/B Bagerlauget nedsatte i 2019 et udvalg, der skulle stå i spidsen for deres altanprojekt.

Andelsboligforeningen indgik samarbejde med Qvortrup om byggeadministration, og nu kan den bryste sig af de smukke altaner, som optræder på artiklens billede.

Foreningen valgte entreprenøren MinAltan, som har opsat 15 altaner med et fokus på miljø, cirkulær økonomi, sundhed og socialt ansvar.

Det har været det tætte samarbejde mellem altanudvalget, rådgivere og entreprenøren, der endelig har fået altandrømmen til at blive virkelighed på Nørrebro.

Vi er meget glade for projektet og dets resultat, og ønsker foreningen et stort tillykke og tak for samarbejdet.

 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Qvotrups bistand i forbindelse med byggeprojekter, kan du læse mere om vores byggeadministration her.

Du er også altid velkommen til at kontakte os om et kommende projekt.

Seneste nyheder

Altanprojekt i foreninger

Altanprojekt i foreninger

Altanprojekt i foreninger De seneste år er der skudt altaner frem i det danske bybillede. Altaner er blevet en, nærmest, integreret del af enhver etageejendom,

Læs mere >
EED

EED: 3 afgørende årstal

EED – Energieffektivitetsdirektivet EED er den mere mundrette forkortelse for Energieffektivitetsdirektivet fra EU, som trådte i kraft i Danmark tilbage i 2020. Midt i en

Læs mere >
Altanprojekt i foreninger

Del:

Mangler I
system i ejendommens
vedligeholdelsesplan? 
Kontakt os her
for råd og vejledning.